Surf&Work Camp Thyborøn

Surf&Work Camp Thyborøn

Sommerjob, Surf og Unge camp 2023

Vil du surfe dig gennem sommeren og dele oplevelsen med en gruppe skønne surfentuisiaster?

Så er det nu! Ansøgningen er åben og du kan søge om at blive deltager på årets Surf&Work i Thyborøn 2023.

Udfyld din ansøgning her: https://www.visitnordvestkysten.dk/erhverv/aktiviteter/surfwork-camp-2023

 

WORK

I Thyborøn har du mulighed for at søge arbejde hos mange forskelligartede virksomheder. Her søger både spisesteder, attraktioner og overnatningssteder medarbejdere, som kan hjælpe dem i den travle sommersæson. Fælles for jobbene i Thyborøn er, at du skal være klar på at tage fat, hvor det er nødvendigt og have et smil på læben, når du servicerer de mange gæster og turister. Jobkategorierne spænder vidt mellem madlavning, servering, kundebetjening, salg, rengøring og livredning.

SURF

I Thyborøn kommer du på surfeventyr sammen med Thyborøn Surfcenter. Surfcentret er byens vandsportscentrum, hvor de to indehavere af surfcentret Sigurd Carl og Jarl Asger vil give dig en grundig introduktion til surf i bølgerne. Campen giver dig mulighed for fællesskab omkring Thyborøn Surfcenter og surfbaren, som du finder i gåafstand fra centret. Surfstemningen er i top i baren, som er et mødested både for turister og lokale.  

CAMP

Du indkvarteres på Fiskeriskolen, hvor du hygger dig med de andre campdeltagere. Du deler værelse med én anden campdeltager, og værelset har eget bad og toilet. Fiskeriskolen er vant til at huse mange, og her er gode lokaler til fælles aktiviteter og fx bordtennisbord. Stedet ligger i gåafstand til byens attraktioner og svømmehal.