
Vis mig din hobby med Martin Gavlshøj Berg fra Nes Bozz
Fra: 15. marts 10:00
Til: 15. marts 12:00
Retrogaming
Får du nostalgiske julelys i øjnene, når du hører melodien fra Super Mario, Pac-Man eller Donkey Kong? Så må du ikke gå glip af en fantastisk tur tilbage til ungdomsværelset, hvor din brummende Commodore 64 eller måske endda en Atari stod for timers underholdning på billedrørsskærmen.
Martin Gavlshøj Berg driver firmaet Nes Bozz i Lomborg, hvor han sælger retro spil.
Denne lørdag får du mulighed for at prøve maskiner som Pong, Commodore 64, Nintendo og Sega samt en række gamle spil. Så tag ungerne med på biblioteket, og vis dem, hvordan man manøvrerer en joystick, så de pixelerede mønter flyver og monstrene bliver til grønt slim.
Gratis entré
Lemvig Bibliotek