Viden & Vin: Vejattentaterne ved Lemvig
Lemvig Museum byder indenfor til historien om vejattentaterne
Hør historien om de mystiske vejattentater på Lemvigegnen, der i 1934 skabte lokal frygt og tiltrak sig opmærksomhed fra hele landet. Politiet stod længe på bar bund, men mysteriet blev løst til sidst og historien fik en overraskende afslutning.
Foredraget er en del af efterårets hyggelige ‘Viden og Vin’ arrangementer, hvor vi serverer et glas vin til ny viden. Lemvig Museum rummer masser af gode historier. I skuffer, skabe og på hylder findes et væld af genstande og viden, som museet siden 1931 har indsamlet fra Lemvigegnen. Det er din, min og vores fælles historie, som museet er sat i verden for at passe på og som vi deler ud af til disse arrangementer.
Foredragsholder: Lars Mathiesen, Museumsformidler.
Pris: 75 kr. inkl. et glas vin og andet mundgodt.
Adresse:
Vestergade 44
7620 Lemvig