Friske Tryllesaltfisk på børnemenuen- sammen med Nikolaj Kirk

Friske Tryllesaltfisk på børnemenuen- sammen med Nikolaj Kirk

Fra: 5. april 14:30
Til: 5. april 16:00
Har du svært ved at overbevise dine børn om at fisk er sundt og lækkert?
Så får du her helt eksklusivt muligheden for at tage dine børn med i Nikolaj Kirks salte havenekøkken, med fisk på menuen.
Onsdag den 5. april gæster den kendte outdoorkok Nikolaj Kirk nemlig Saltfestivallen i Thyborøn.
kl. 14.30 vil Nikolaj tage børnene med på et madeventyr med de sprælfriske Vesterhavsfisk. Han mener nemlig at de fleste børn rigtig godt kan lide fisk hvis det bare er en ordentlig fisk og særligt hvis de får lov at få fingrene i det selv.
Sammen med Nikolaj kan børnene lave hver deres tryllesaltfisk over bål. Lad børnene få oplevelsen af, at lave deres egen dej, pakke fisken ind, få varmen fra bålet og ikke mindst slå hul på saltskallen og smage deres lækre tilberedte fisk.

Det er gratis for alle børn at tilberede sin helt egen friske fisk.
Nikolaj vil derudover også trylle med smagsprøver med den mest værdifulde råvarer, der findes på de kanter, nemlig den helt friskfangede fisk. Her får alle mulighed for at få inspiration og smage Nikolajs bud på en lækker udendørs tilberedt vesterhavsfisk .
Madlavningen foregår udenfor.

 

Jernbanegade 1A, Thyborøn