Oplevelser

Om Bovbjerg Fyr

Vestjyllands kulturelle fyrtårn.

Bovbjerg Fyr ligger helt tæt på den 41 m høje Bovbjerg skrænt med flot udsigt over Vesterhavet.

Det majestætiske røde fyrtårn og den omgivende rå natur danner tilsammen de smukkeste rammer for en udflugt til et kulturhus, der bl.a. byder på kunstudstillinger, historieformidling, en lang række kulturelle arrangementer, en butik og en café, der begge har fokus på at præsentere det lokale.

Stedet bærer tydeligt præg af, at 150 frivillige sammen med nogle få ansatte brænder for at give deres gæster en god oplevelse.