EFTERÅRSMARKED på Bovbjerg Fyr
Fra: 29. oktober 12:00
Til: 29. oktober 16:30
Vestjyllands hyggeligste efterårsmarked. Med smag, duft og fine ting fra et udvalg af vores egns dygtigste kunsthåndværkere og fødevareproducenter. Gårdsplads, huse og have vil summe af liv og dufte af alskens lækkerier, lige fra grillen med Bovbjergerpølserne og det hjemmebagte brød til vaffelbodens liflige dufte af vafler og æblegløgg mv.
Vi vælger en række udstillere ud fra alsidighed, kvalitet, kreativitet, lokalt islæt og samarbejdsglæde. Udstillerne offentliggøres, når vi har listen klar. Men sæt endelig dagen af allerede nu, for vi tør godt garantere, at der bliver noget for enhver smag.
Som altid er der gratis parkering og entré. Velkommen på kanten.
Fyrvej 27, 7620 Lemvig