Kultur - Gjellergaard - Solopgangsgudstjeneste

Solopgangsgudstjeneste

Fra: 9. juni 04:44
Til: 3. april 11:30

Igen i år kan du opleve at se solen stige af havets skød og ånden tænde din glød – når de mange struber samlet løfter deres sangrøst ud over den gudskabte natur, der ved pinsetid står grøn og frodig.

Det var, hvad cirka to hundrede morgenfriske erfarede for et år siden ved Solopgangsgudstjenesten, på Gjellerodde ved Hjemstavnsgården Gjellergaard.

Efter flere år med fælles friluftsgudstjeneste 2. Pinsedag for Lemvig Provsti på skiftende steder, blev det for to år siden ændret til en Solopgangsgudstjeneste på dette smukke sted.

Så mon ikke vi nu er ved at skabe en ny tradition?

Det er sognemenigheder fra provstiet og Lemvig og Omegns Valgmenighed der sammen med demange frivillige på Hjemstavsgården Gjellergaard der står bag gudstjenesten.

Alle der måtte have lyst at deltage er hjertelig velkommen - det være sig fastboende som feriegæster.

Prædikant er Ronald Risvig, Lemvig og Omegns Valgmenighed ligesom flere præster fra de forskellige menigheder medvirker ved gudstjenesten.

Der er slået telt op og sat stole frem - sanghæftet er trykt og højtaleren slået til. Og selvom der er sat stole og bænke frem må du evt. gerne medbringe egen klapstol Folkemusikgruppen VALFART med blandt andet den lokale musikker og komponist

Christian Riisgaard Thomsen, leverer musikken.

Frivillige fra Hjemstavnsgården Gjellergaard sørger for friskbrygget kaffe og rundstykker efter gudstjenesten.

Det er gratis at deltage, og vi opfordrer til at komme i god tid og parkerer i god afstand fra Gjellergaard og således IKKE kører op til Gjellergaard, med mindre man er handicappet og forhindret i at gå.

Gjellergaard, Gjelleroddevej 163, 7620 Lemvig