Julemarked NotFarAway
Julemarked
Spændende kunsthåndværk, gaveartikler, lækre delikatesser og mulighed for at få lidt godt til ganen. Tag på juletur til Fjaltring og kom i julestemning.
Til julemarkedet oplever du unika kunsthåndværk indenfor maleri, akvarel, tegning, tekstil, bronze, jern, sten, trævarer, læder, papir, keramik, beton, glas. Kunsthåndværkerne kommer fra Vest, Øst- og Sønderjylland. Du finder desuden mange sjove og smukke gaveartikler og danskproduceret delikatesser af den fineste kvalitet.
I vores lille café serverer vi æblegløgg, kaffe/the og hjemmebagte småkager. Hvad med en rullepølse eller ostemad? Vin, øl og vand kan købes.
Der skulle nok være basis for at finde et par kalender-, advents- og julegaver, samt få en hyggelig stund på den gamle gård. Gratis entré.