Djævlen ligger i detaljen - Lemvig Bibliotek
Djævlen ligger i detaljen
Kriminaltekniker Bent Hytholm Jensen
De fleste, som hører podcasts om kriminalsager, er sikkert stødt på kriminaltekniker Bent Hytholm Jensen. Gennem næsten 40 år ved politiet har han bevæget sig rundt på hundredvis af grumme gernings- og ulykkessteder og sikret tusindvis af spor som fingeraftryk, blodstænk, sålaftryk, hår og sæd.
Nu er den tidligere vicekriminalinspektør gået på pension, og så er der blevet tid til at skrive bogen ”Djævlen ligger i detaljen”. Her fortæller han om sin fascinerende karriere og om nogle af de sager, der har gjort størst indtryk på ham. Dem kan du høre om, når han kommer til biblioteket og beretter om blandt andre Lundin-sagen, Scandinavian Star og Amagermanden.
Det bliver en grusomt spændende aften, kan vi godt love. Og bagefter vil du aldrig mere levere en spytklat på Torvet – for tænk, hvis der blev begået et drab lige der en halv time efter …
Lemvig Bibliotek
Onsdag den 23. november kl. 19.00-21.00
Entré: 100 kr.
https://www.lemvigbibliotek.dk/arrangementer/voksne/djaevlen-ligger-i-detaljen