Morgenyoga ved Bovbjerg Fyr 15/6

Morgenyoga ved Bovbjerg Fyr

Fra: 15. juni 09:00
Til: 15. juni 10:00

MORGENYOGA I FYRHAVEN PÅ BOVBJERG FYR

ALLE TIRSDAGE OG TORSDAGE FRA 13/6 – 1/8 -  KL. 09.00-10.00

Ane Lambæk har sit eget yogastudie 2 km fra Bovbjerg Fyr.

Hen over sommeren flytter hun sit studie ud i Fyrhaven hver tirsdag og torsdag mellem 9.00 og 10.00 for at give fyrets gæster mulighed for at starte sommerdagen med en gang yoga.

Alle kan deltage. Kvinde, mand, barn, ung eller lidt oppe i årene, lokal turist eller bare på besøg, kom og vær med til at finde ro, sanse, mærke og trække luften og kraften fra naturen omkring Vesterhavet helt ind i både krop og sind.

Det er vigtigt at klæde sig på efter vejret. Tag gerne en ekstra trøje, et tørklæde eller sko på, så du ikke fryser. Nogle dage vil solen varme, andre dage vil vinden skubbe og der vil også være regnvejrsdage. Uanset vejret er det sanseligt, oplevelsesrigt og kraftfyldt at dyrke yoga udenfor.

Læs mere på www.aneyoga.dk

PRIS: 30 kr. som betales via instruktørens hjemmeside, www.aneyoga.dk

Vil du slutte yogatimen af med en let morgenmad i fyrets cafe, kan du bestille en let yogamorgenmad dagen i forvejen ved at sende en mail til bovbjergfyr@ferringby.dk. Prisen er 100 kr., som betales ved ankomst til yogatimen.

 

Fyrvej 27, 7620 Lemvig