Kultur 18b Koncert (11)

Rikke Thomsen i 18b - UDSOLGT

Fra: 1. november 20:00
Til: 1. november 23:00
En sønderjyde til vestjylland!! Første gang vi har besøg af dette geni med ord var i 2020, og vi falder øjeblikkeligt for musikken og mennesket. Som om accent møder accent, og sød kammeratskab opstår.

Vi elsker at være publikum til hendes succes!! Rikke Thomsen fortjener alt godt.. og heldigvis står 18b på hendes efterårstour i 2025. Heldige os..


Rikke Thomsen solo
At være tilskuer til en Rikke Thomsen solokoncert, er som at bladre i en velkendt bog. Sang efter sang, følelse efter følelse bliver man som publikum på forunderlig måde hvirvlet ind i et dystopisk univers af savn, ensomhed og sønderjysk tungsind, mens ”Ballebrovej 2” og ”Hunge Hjerte” smyger sig om en som en vinterjakke i frostvejr.

Samtidigt er Rikkes lyse sind og fortællende væsen med til at få os alle sammen sikkert igennem og ud på den anden side, hvor stoltheden over sit ophav og glæden ved livet og musikken langsomt får overtaget.

Rikke Thomsens sange er et spejl af en virkelighed, som alle mennesker kender. Den store forskel på Os og Hende er, at Rikke ikke er bange for at åbne sin bog, og lade os alle sammen bladre nysgerrigt i kapitlerne.

Pris
Billetten koster kr. 370,- og er til unummerede pladser. 
Billet & spisning kr. 720,-.
Billetsalget via Ticketmaster.

Hvis du kan fristes af en overnatning i vores containerhuse, så ring på 61405642
Vi finder på dejligt mad, når vi kommer tættere på datoen.
18b, Nørregade 18b, 7673 Harboøre