Beskyt dig selv mod IT-kriminelle - Lemvig Bibliotek

Beskyt dig selv mod IT-kriminelle - Lemvig Bibliotek

Fra: 28. februar 19:00
Til: 28. februar 21:00

Beskyt dig selv mod IT-kriminelle
Politiassistent rådgiver om sikkerhed på nettet

Er det nu klogt at klikke på det link, mit barnebarn har sendt på mail? Og hvorfor beder banken nu om mit kontonummer på sms? De burde da vide, hvad det er…
Mere og mere af vores liv leves digitalt, på internettet og via telefonen. Vigtige ting som bank, forsikring og pension skal klares online, og her risikerer man at blive udsat for it-kriminalitet.
Men heldigvis har vi folk som politiassistent Mikkel Berthelsen fra Midt- og Vestjyllands Politi, som denne aften vil gøre os alle sammen klogere på, hvordan vi færdes mere sikkert på nettet og undgår de digitale faldgruber, som kan koste os dyrt.
Han arbejder til daglig i afdelingen for Forebyggelse, Nærhed og Tryghed og kender alle de tricks de it-kriminelle har i ærmet.
Denne aften fortæller han om dem og er også klar til en lang række spørgsmål fra salen, da meget af hans arbejde går ud på dialog med borgerne for at skabe mere tryghed i samfundet.

LEMVIG BIBLIOTEK
Tirsdag den 28. februar kl. 19.00-21.00
Entré: Gratis – husk at hente billet

Skolegade 3, 7620 Lemvig