Østergårde, Sandholmdalen og Kongensgård Dal (3,2 km / 4,5 km)

Lille Østergård, Ringvej 47
7620 Lemvig Nørre Nissum

Vandreruter

Om Østergårde, Sandholmdalen og Kongensgård Dal (3,2 km / 4,5 km)

Østergårde, Sandholmdalen og Kongensgård Dal

Denne naturskønne vandrerute fører dig gennem Sandholmdalen, langs stranden ved Nissum Fjord og – hvis du vælger den lange rute – også gennem den smukke Kongensgård Dal. Du kan vælge mellem en tur på 3,2 km eller 4,5 km.

Ruten starter ved Lille Østergård (Ringvej 47). Herfra følger du Ringvejen mod Sandholm, hvor stien gennem Sandholmdalen begynder. Turen går ned gennem dalen til stranden, hvorefter du følger kysten tilbage mod Lille Østergård. Ønsker du den længere tur, fortsætter du ad Ringvejen til Kongensgård Dal, inden du igen følger stranden tilbage.

Om foråret er skråningerne dækket af blomstrende kodrivere og engkabbelejer, mens området året rundt byder på smukke udsigter over fjorden, et rigt fugleliv og gode muligheder for at opleve harer og andet vildt.

Praktisk information

  • Rutelængde: 3,2 km eller 4,5 km
  • Start og parkering: Lille Østergård, Ringvej 47 (ca. 4 parkeringspladser)
  • Afmærkning: Blå pæle
  • Underlag: Grusvej, natursti og strand – dele af ruten kan være våde og mudrede
  • Hunde: Skal føres i snor

Læs mere her