Tre flotte natursteder i Toftum Bjerge
Guidede vandre- og bilture til tre flotte natursteder i Toftum Bjerge
Turen starter ved ”Udsigten” på den centrale flotte udsigtsplads, hvor vi hører lidt om stedets geologi v. Søren Raarup, Geopark Vestjylland og kulturhistorien v. Jakob Houe.
Så går turen videre i bil ad den gl. Studevej/Rødevej til golfbanens ”Lynsikringshus”, med den unikke udsigt over hele den vestlige Limfjord. Vi slutter turen ved at køre til den gl. vandmølle Aa-mølle, hvor vi går rundt om møllesøen, guided af en kyndig person fra møllelauget.
I dagens anledning kører vandmøllen, og vi kan se ind i den fredede vandmølle, der er unik i Europa pga. den gl. romerske trækform.
Turleder/guide: John Clausen Danmarks Naturfredningsforening Lemvig afd., Søren Raarup, Geopark Vestjylland og Jakob Houe tidligere formand f. Toftum Bjerge Grundejerforening og en møllersvend fra Aa-mølles Laug.
Praktisk: Turen er ikke egnet for gangbesværede på gå strækningerne, men kan sagtens nydes via kørestrækningerne i bilen.
Pris
Besøg i møllen kr. 30,-
Kaffe/the og brød kr. 40,-
Samlet pris kr. 60,-
Foto: © Danmarks Naturfredningsforening