Aftentur i Kabbelfredningen
En tur med fortælling om geologi, natur og kultur
Tag med Danmarks Naturfredningsforening og hør om Nørlem/Skjellerhøj Bavnehøj og de mange andre Bavnehøje i UNESCO Geopark Vestjylland ved vores Bavnehøjekspert Søren Raarup. Herfra kører vi i biler ned til fredningens vandresti, der fortiden er lukket fordi et skred i klinten har fjernet trappen.
Vi ser på skredet og den kommende alternative rute for stien. Søren vil fortælle om geologien, og hvad der gør denne kyststrækning så særlig dynamisk.
Vi går tilbage og kører ned på Kabbel Hovedgård, hvor vi møder Kirsten Carstensen, som fortæller historien om Kabbel Hovedgård og naturgenopretningen af engene nedenfor.
Så nyder vi vores medbragte kaffe/te i haven.
Efter kaffen synger vi nogle Thøger Larsen sange mens solen går ned.
Pris
Gratis.
Turledere:
John Clausen DN Lemvig 3011 2516
Amatørgeolog og frivillig i Geopark Vestjylland Søren Raarup.
Kirsten Carstensen, Kabbel Hovedgaard
Turlængde: Ca. 2 km.
Arrangør: DN Lemvig i samarbejde med UNESCO Geopark Vestjylland. Pris: Gratis.
Foto: © John ClausenDN Lemvig