Thyborøn Fæstningen - Rundvisning i bunkeren fra Anden Verdenskrig
FRA NAZI BUNKER TIL KOLDKRIGSBUNKER
OPLEV EN RUNDVISNING I MUSEUMSBUNKEREN I THYBORØN SAMT VED THYBORØNFÆSTNINGEN.
Rundvisningen er for alle med en enestående spionfortælling fra Anden Verdenskrig og omvisning i museumsbunkeren i Thyborøn.
Bunkeren har ny udstilling om Thyborøn under Anden Verdenskrig, men viser også historien om bunkerens funktion under Den Kolde Krig.
Rundvisningen indeholder også modstandshistorier fra Anden Verdenskrig, der endnu er relativt ukendte. Herunder Nordsø aktionen som var en stor og meget farlig våbensmugleraktion med deltagelse af Thyborøn fiskere i foråret 1945.
Historien om Thyborøn under besættelsen er dog også fortællingen om helt almindelige mennesker nemlig danskere og tyskere, der mødtes midt i en krig.
En stor del af bunkeren er autentisk indrettet, som den så ud i under Den Kolde Krig, hvor den var overvågningscentral for indsejlingen til Limfjorden. Oplev stemningen fra en tid, der ligger ikke så langt tilbage.
I forbindelse med rundvisningen i koldkrigsafdelingen får I her spændende og tankevækkende beretninger fra en tid med Kold Krig mellem supermagterne USA og Sovjetunionen. En kold krig der også betød russisk spionage i Limfjorden i 80´erne.
Køb billet på: https://historieguidenvestkysten.dk/thyboroen-faestningen/