Line Mortensen Trio

Line Mortensen Trio

Fra: 11. september 19.30
Til: 11. september 23.00

Varme, humor og musikalsk overskud kendetegner den nordjyske trio

Line Mortensen leverer sine sange med autenticitet og indlevelse inden for genren nordisk singer songwriter jazz. Med en rig og nuanceret stemme levendegør hun sine tekster, der handler om, hvordan mennesker på godt og ondt er spundet ind i relationen til sig selv og til hinanden.

Tekstuniverset bliver understøttet af sofistikerede melodier og en nordisk folketone bliver understreget i klaverakkompagnementet af den prisbelønnende pianist Carsten Kær Nielsen (årets nordjyske jazzmusiker 2021), mens saxofonist Jakob Mygind stemningsfuldt komplimenterer vokal og klaver.

Publikum bliver ledt gennem en forrygende koncert med et intenst nærvær, spilleglæde, legende improvisationer og stor energi. Det hele bliver bundet sammen i en ramme af Line Mortensens varme og inddragende fortællinger.


Pris
Kr. ?

Foto: © Mikkel Werenberg
Dybe Kirke, Stamphøjvej 68, 7620 Lemvig