Foredrag på Museet for Guldalderkunst

Foredrag på Museet for Guldalderkunst

Fra: 23. august 15.00
Til: 23. august 16.00

Hedefortællinger fra samtiden

Kom med til en inspirerende eftermiddag på museet, når billedkunstner, fårehyrde og projektleder på Natur- og Videncenter Gjellerodde, Ellen Martine Heuser, fortæller om sine værker og den aktuelle udstilling Mindesmærker om gensidighed med heden.

Med udgangspunkt i sine kunstværker fra Læsø, Viborg, Herning og Ikast fortæller Ellen Martine Heuser om, hvordan samtidskunsten indgår i en spændende dialog med guldaldermalerierne i årets hedeudstilling på museets 1. sal.

Under foredraget præsenteres også den film, der er skabt til udstillingen af Heine Sand efter idé af Allis Helleland og med støtte fra Jysk Energi. Derudover får du et indblik i arbejdet med en ny skulptur, som er under udvikling og skabes af fårefæces indsamlet på heden ved Gjellerodde – et værk, der undersøger naturens kredsløb og menneskets relation til landskabet.

Glæd dig til en tankevækkende fortælling om heden set gennem kunstens blik, hvor fortid og nutid mødes i nye perspektiver.

Praktisk information

Dato: Søndag den 23. august 2026
Tid: Kl. 15.00

Havnegade 14, 7620 Lemvig