Da Boomerne var unge - Koncert på STÆDET
Da Boomerne var unge – en tur ned ad Memory Lane
Tag med på en nostalgisk rejse tilbage til dengang, hvor en appelsin til jul var en luksus, de første grå Ferguson-traktorer kørte på markerne, og ungdomsoprøret i 1968 satte sit præg på tiden.
Tirsdag den 3. november inviterer Nees- og Omegns Konekor til en aften fyldt med musik, minder og fortællinger fra dengang, Boomerne var unge.
Publikum tages med tilbage til en tid med rejsebiograf i forsamlingshuset og musik fra blandt andre Elvis Presley, Otto Brandenburg, Dario Campeotto, Cæsar og Bob Dylan – og selvfølgelig de langhårede gutter fra Liverpool, der kaldte sig The Beatles.
Nees- og Omegns Konekor synger et udvalg af de sange, der dannede lydsporet til ungdommen, krydret med fortællinger og minder fra tiden.
Glæd dig til en hyggelig aften og en tur ned ad Memory Lane.
Praktisk information
📅 Tirsdag den 3. november
🕖 Koncerten begynder kl. 19.00 – kom gerne i god tid
🎟️ Pris: 75 kr. + billetgebyr
Baren er åben, og i pausen vil der være mulighed for at købe kaffe med brød.