Sjølund Kammerkor

Sjølund Kammerkor

Fra: 16. maj 16.00
Til: 16. maj 17.30

Sjølund Kammerkor i Lemvig Kirke

Det er derfor en stor fornøjelse, at vi må gæste Lemvig-egnen på vores korrejse i Kristi Himmelfarts-ferien. Vi synger koncert i Nørre Nissum kirke lørdag den 16. maj kl. 16. 00.

Vi lægger ud med et par satser af Rheinbergers store messe i Es-dur for dobbeltkor, som vi tidligere har sunget i sin helhed. Men der er så meget anden musik, vi også gerne vil have med på programmet, så det bliver kun en smagsprøve i dette program.

Herefter synger vi motetten ’Warum ist das Licht gegeben’ af Johannes Brahms, hvor vi kobler den sammen med værker, der kan ses i lyset af de store konflikter, som verden oplever lige nu. Her vil jeg fremhæve Mauers Bergers ’Wie liegt die Stadt so wüst’ og Arnesens ’Even when he is silent’. Begge er tankevækkende aktuelle, selvom de er skrevet i helt andre sammenhænge. 

Vi stiller disse lidt dystre toner overfor Holmboes Benedic Domino og slutter programmet med nogle danske folkeviser af Hartmann og nogle smukke og kendte danske årstidssange. 

Kort om koret: Sjølund Kammerkor har 60 års jubilæum i år og er blandt de kor, der længe har gjort sig gældende i dansk korliv. Repertoiret er overvejende klassisk og kirkeligt a cappella, og spænder tidsmæssigt fra renæssancen til vore dage. Gennem de seneste knap 40 år er koret blevet dirigeret af personer, der alle er uddannet hos Dan Olof Stenlund eller elever af ham (Morten Schuldt-Jensen, Brian Grønbæk Jensen, Jan Scheerer og vores nuværende dirigent Martin Legène Jensen). Det har givet koret en helt speciel fornemmelse for klang, intonation og formidling af både musik og tekst.

Pris

Fri entré.

Foto: © Jan-Ewald Hovmand

Nørre Nissum Kirke, Kirkebyen 2B, 7620 Lemvig