Ny udstilling på Museet for Religiøs Kunst i Lemvig
Ny særudstilling: Til døden jer skiller
Fra den 28. juni til den 6. december 2026 kan du opleve sommerens store særudstilling på Museet for Religiøs Kunst i Lemvig.
"Sorg er kærlighed, man ikke kan komme af med."
– Johannes Møllehave
Søndag den 28. juni åbner udstillingen Til døden jer skiller, som sætter fokus på kærligheden i alle dens facetter – fra den første forelskelse og erotikkens intensitet til familieliv, samhørighed og det uundgåelige tab af den elskede.
Udstillingen følger parforholdets livsforløb og tager udgangspunkt i vielsesritualets klassiske formulering, men undersøger samtidig den universelle længsel efter at finde den, man vælger at dele livet med – sit livsvidne.
Gennem malerier, fotografier og andre kunstneriske udtryk inviteres besøgende til at reflektere over kærlighedens mange former, glæder og sorger.
På udstillingen kan du blandt andet opleve værker af Asger Jorn, Peter Brandes, Jane Muus, Paddy Summerfield, Jens Juel, Robert Storm Petersen (Storm P.) og Agnes Slott-Møller samt flere andre markante kunstnere.
En tankevækkende og nærværende udstilling om noget af det mest grundlæggende i menneskelivet – kærligheden.
📅 Åbner 28. juni 2026
📅 Udstillingsperiode: 28. juni – 6. december 2026
📍 Museet for Religiøs Kunst, Lemvig ❤️