Calby i 18b

Calby i 18b

Fra: 3. oktober 20.00
Til: 3. oktober 21.30
Calby i 18b
Der er naturligt meget lidt rytme i mig - ved ikke om det er mine vestjyske aner, eller om de var nærig med det, den dag jeg kom, MEN når jeg hører Calby, så bevæger mit hoved sig automatisk, og det sniger sig ned i kroppen, og som det fylder mit hoved, så minder jeg om en med fornemmelse for blues.
Calbys musik flytter ind i dig, hvor end du er - i bilen, sofaen, på kontoret. Den rammer dig, rører dig, om du vil eller ej. Præcis som musik skal og kan…
Og vi er de heldige af slagsen for 18b er på Calbys tourplan til efteråret!! KOM!!
Calby folder unikt turnéformat ud med eksklusive solokoncerter
’Burnout’-hitmageren skærer helt ind til benet, når han alene på scenen, for siddende publikum og i intime rammer, tager hul på sin stort anlagte Trilogi Tour i efteråret 2026.
’The Everyday Bit’, ’The Million Dollar Song’, gennembruddet ’Burnout’ og senest radiohittet ’While I Wait’ har gjort Calby til en af de mest fremtrædende stemmer, vi har på hitlisterne herhjemme. Københavnerens anmelderroste, moderne take på klassisk soul og R’n’B er både nærværende, powerful og filmisk stort. Og den kommende Calby-turné rummer det hele.
Trilogi Tour er tre turnéer i én - solo, som trio og med fuldt band - og står som kulminationen på flere års rejse, inspireret af livet på landevejen og med lysten til at udfordre sig selv og sit publikum. Og på den første del af turnérækken skærer Calby helt ind til benet. Dér, hvor sangen opstår og får lov at leve.
Calby er den københavnske musiker Mik Thybo. Han debuterede til stjerneregn fra de danske anmeldere og viste internationalt format med albummet ’Burnout’ i 2021, som blev fulgt op af endnu flere anmelder på 2023-albummet ’Inner Critic’s Choice Awards’. Calby kan skrive intet mindre end seks Top 10 radiohits på CV’et, mens han også har modtaget Carl Prisen, har været nomineret til to Danish Music Awards (bl.a. som Årets Nye Livenavn) og med Platin- og Guld-hits er hans bagkatalog streamet mere end 30 millioner gange på Spotify.
Pris
Kr. 290,-. 

Foto: © Eva Yde
18b, Nørregade 18b, 7673 Harboøre