Besøg husmandsbruget i Nørlem

Besøg husmandsbruget i Nørlem

Fra: 4. september 14.00
Til: 4. september 16.00

Med bogbussen 'i marken'

På en stor mark i Lemvigs udkant går en flok mennesker ofte rundt og hakker i jorden. Nu kan du sammen med bogbussen blive klogere på, hvad Husmandsbruget er for en størrelse.

Foreningen driver i fællesskab en stor køkkenhave og holder mindre husdyr. Afgrøderne deler medlemmerne mellem sig, og de er efterhånden blevet selvforsynende med kartofler, grøntsager, krydderurter, bær, blomster og æg. Her trives både planter og mennesker, og formand Anders Krogsgaard viser denne dag rundt og fortæller hvorfor.

Efter turen rundt i haven, byder vi på kaffe og kage ved bogbussen, som naturligvis er proppet med havebøger i dagens anledning.

Du skal selv sørge for transport til Husmandsbruget!

Pris
Gratis - men husk billet


Foto: © Lemvig Bibliotek

Husmandsbruget, Kabbelvej 46, 7620 Lemvig