Grabow & Guldhammer

Grabow & Guldhammer

Fra: 12. september 18.00
Til: 12. september 21.00

Grabow & Guldhammer - koncert i Fjlatring

Sara Grabow og Mia Guldhammer præsenterer ekstrakter af Danmarks ældste sange. Den mundtlige overlevering igennem århundreder finder vej til et moderne og poetisk udtryk i kraft af de to kvindestemmer; Grabows lyse og Guldhammers mørke. Stemmerne ledsages af akustisk guitar og dulcimer. Fortidens fortællinger træder frem med ro, visdom og nærvær. En intens og sanselig koncert, hvor tradition og nutid mødes.

Om musikerne

Mia Guldhammer er en traditionel balladesanger af Guds nåde. Med sin mørke, klangfulde stemme og smilende væsen skaber hun et nærværende musikalsk rum, hvor end hun træder ind.

Sara Grabow er en moderne troubadour, der med sin guitar under armen udforsker klangfulde rum og lydens betydning for mennesket. Hun er optaget af at give sit publikum fordybelse og ro gennem et meditativt og filosofisk musikunivers.

Grabow & Guldhammer er en prisbelønnet Folk duo. I 2023 vandt de flere priser ved Danish Music Awards Roots 2023, der hylder kunstnere inden for rootsmusik, folkemusik, traditionel musik, verdensmusik og beslægtede genrer.

Kulturhuset NotFarAway er vært for arrangementet på den hyggelige gård i vesterhavslandsbyen Fjaltring.

Pris
Kr. 195,- + gebyr for koncert
Kr. 295,- + gebyr for spisning og koncert

Køb billet her

Foto: © Henrique Zamith

notfaraway, Vestermøllevej 45, 7620 Lemvig