Voksenbanko - Stædet

Voksenbanko - Stædet

Fra: 22. maj 19.00
Til: 22. maj 22.00

Glæd dig til en helt særlig bankoaften fredag den 22. maj kl. 19.00. Komiker Daniel Lill og DJ Sune Træben mixer lige dele banko, humor og retro-musik i et sprudlende virvar af rappe bemærkninger og fantastisk stemning, som med garanti sætter gang i gaden.

Daniel Lill genfortolker den klassiske talopråber med et kækt twist, når han slynger om sig med banko-lingo som “gamle Ole” og “den frække” – og finder på nye udtryk som “rollatoren” og “de dårlige vinduer”, eller hvad der nu falder ham ind i øjeblikket.

Musikken leveres direkte fra knitrende vinyl af DJ Sune Træben, der fyrer op for alt fra hammondorgelklassikere til nostalgiske hits. Perfekt underlægning til en bankofest, du sent vil glemme.

Én ting er sikkert: Det er banko, som du aldrig har oplevet det før!
Det er IKKE for børn

Pris: 155 kr. inkl. billetgebyr

Køb din billet her: https://www.billetsalg.dk/Event/Voksen%20banko/9485 

STÆDET, Møllevænget 11, 7650 Bøvlingbjerg