Visible Mending - smuk tøjreparation

Visible Mending - smuk tøjreparation

Fra: 22. april 19.00
Til: 22. april 21.30

VISIBLE MENDING – smuk tøjreparation

Workshop og foredrag med Anna Kjær Voss

Verdens forbrug af tøj og tekstiler er større, end de fleste forestiller sig. Nye kollektioner lander i butikkerne igen og igen, og miljøet belastes af både produktion, transport og bortskaffelse.

Men der findes et alternativ: Brug det tøj, du allerede har – og reparér det, når det går i stykker. Og hvorfor ikke gøre reparationen til noget smukt og personligt?

Til denne inspirerende aften med Anna Kjær Voss bliver du introduceret til teknikker inden for visible mending – smukke, synlige reparationer og traditionelle stopninger, der forlænger tøjets levetid og giver det nyt liv.

Aftenen byder både på workshop og foredrag. Anna Kjær Voss fortæller om den globale tøjproduktion, dens historie og konsekvenser samt hvordan vi som forbrugere kan være med til at skabe en mere bæredygtig udvikling.

Medbring gerne et stykke tøj, der er hullet, plettet eller slidt, og giv det nyt liv med kreative reparationer.

Praktisk information

Sted: Lemvig Bibliotek
Dato: Onsdag den 22. april
Tid: Kl. 19.00–21.30
Entré: 75 kr.

Køb billet

En aften for dig, der holder af håndarbejde, bæredygtighed og personligt design – og som gerne vil lære at passe bedre på det tøj, du allerede har. 

Lemvig Bibliotek, Skolegade 3