Viden og wienerbrød: Skål i kaffe på Lemvig Museum

Viden og wienerbrød: Skål i kaffe på Lemvig Museum

Fra: 29. januar 10.00
Til: 29. januar 11.00

Lemvig Museum inviterer vi til en formiddag med lokalhistorisk fordybelse og kaffe på kanden.

Omkring år 1900 skød værtshusene op som paddehatte i Lemvig. I havnekvarterets små og ofte usle lejligheder kunne den lokale redaktør berette om stakkels flaskebørn, som gik for lud og koldt vand, mens forældrene drak og svirrede. Noget måtte gøres.

En stærk afholdsbevægelse tog form i byen og fik held til at komme ind i byrådet. Nu skulle drikfældigheden bekæmpes – men hvordan, og med hvilke konsekvenser for byens og borgernes liv?

Foredragsholder er museumsleder Mette Lund Andersen.

Billet: 100 kr. inkl. (meget passende) kaffe og wienerbrød.
https://lemvigmuseum.dk/begivenhed/viden-og-wienerbroed-skaal-i-kaffe/ 

Vestergade 44