
Studenterfejring i Lemvig 2025
Studenterfejring og festlig sommerstemning i Lemvig
Fredag den 27. juni bliver en fejring af ungdom, fællesskab og sommer, når Lemvig samler hele byen til hyldest af årets studenter! Både elever fra Lemvig Gymnasium og HF i Nr. Nissum deltager i dagen, som byder på optog, musik, festligheder og en helt særlig kunstrejse midt i byens hjerte.
Borgmester Erik Flyvholm holder studentertale, og der serveres bobler og kransekage (gratis for studenter) i Ågade, hvor Clubben Streetfood også åbner bar med snacks og drikke. Stemningen løftes med livemusik fra Lemvig Musikskole og optrædener fra bl.a. Tante Andante Band og Duoen Claus og Morten.
Dagen byder samtidig på indvielsen af gavlmaleriet "Dagene" af Julie Nord samt navngivning af Thøger Larsens Plads – og børn fra Biohusets Billedskole viser deres egne mini-gavle i en hyggelig fernisering.
Program – fredag den 27. juni
STUDENTERFEJRING:
12.30
Studenterne fra både HF Nr. Nissum og Lemvig Gymnasium mødes på havnen til fælles optog mod Ågade
12.30–13.30
Livemusik v/ Lemvig Musikskole
13.00–16.00
Clubben Streetfood åbner bar i Ågade
Drikkevarer og snacks kan købes
13.00
Studentertale v/ borgmester Erik Flyvholm
13.15
Bobler og kransekage serveres af Clubben Streetfood (gratis til studenterne)
INDVIELSE AF GAVLMALERI I ÅGADE:
13.30
Indvielse af Julie Nords gavlmaleri "Dagene"
v/ Erik Flyvholm og Julie Nord
Navngivning af Thøger Larsens Plads
13.40
Koncert med Tante Andante Band
14.40
Fernisering af mini-gavle malet af Biohusets Billedskole for Børn (ved Tante Andantes hus)
15.00
Livekoncert med Duoen Claus og Morten