
Solnedgangssang på Lemvig Havn
Fra:
3. juli
19.30
Til:
3. juli
20.30
Solnedgangssang på Lemvig Havn
Hver torsdag aften i sommer inviterer vi til fællessang ved vandet – med solen som bagtæppe og Thøger Larsens poesi som klangbund.
Fra torsdag i uge 27 og frem til og med uge 31 kan du opleve stemningsfulde sommeraftener på Lemvig Havn, når vi samles til Solnedgangssang.
Vi synger sange inspireret af Thøger Larsens smukke digte og tekster – i selskab med lokale musikere og andre sangglade deltagere. Her er højt til himlen, nærhed i tonen og plads til alle.
Det er gratis at deltage – og alle er velkomne.
Tag en ven, nabo eller familie med og vær med til at skabe fællesskab og sommermagi ved fjorden.
Solnedgangssang er i år inspireret af fejringen af Thøger Larsens 150-års jubilæum i 2025.
Lemvig Havn