
Rundvisning ved Thyborøn Fæstningen
Oplev Thyborøn Fæstningen – ny udstilling om Anden Verdenskrig
Tag med på en rejse tilbage i historien og oplev Thyborøn Fæstningen, hvor en helt ny udstilling fortæller historien om Thyborøn under Anden Verdenskrig.
Kom med på rundvisning i den tidligere kommandocentral, der under Den Kolde Krig også fungerede som overvågningscentral. I området ligger hele 106 bunkere, og flere af dem var camoufleret på måder, man ikke ser andre steder langs Atlantvolden.
Du kan høre den spændende fortælling om Skildpaddespionen og få indblik i relativt ukendte modstandshistorier fra krigen – blandt andet Nordsøaktionen, hvor Thyborøns fiskere i foråret 1945 deltog i en livsfarlig modstandsaktion.
I dag står Koldkrigsbunkeren autentisk indrettet, som den gjorde i 1990’erne, hvor den blev brugt til at overvåge indsejlingen til Limfjorden og til at opbringe russisk spionage.
Praktisk info
- Book billetter: https://historieguidenvestkysten.dk/thyboroen-faestningen/
- Rundvisningerne d. 16/10 foregår på dansk kl. 10:30, og på tysk kl. 12:15-13:30.
-
Tilmelding nødvendig
-
Betaling: Kontant eller MobilePay
- Pris: Voksne 85 kr. / 12–15 årige 55 kr. / Børn under 12 år gratis
-
Mødested: Udenfor Æ Motorrum, Kystcentervej / De Røde Huse, 7680 Thyborøn
-
Ved dårligt vejr er det for det meste muligt at være indendørs det meste af tiden