Påske i Lemvig og Thyborøn

Påske i Lemvig og Thyborøn

Fra: 28. marts 09.00
Til: 6. april 17.00

Påske i Lemvig og Thyborøn

Velkommen til påsken ved Vesterhavet 🌼🐣

Påsken i Lemvig og Thyborøn byder på masser af hyggelige oplevelser for både børn og voksne. Rundt i byerne kan I opleve skattejagter, koncerter, kreative aktiviteter, spændende rundvisninger og gode smagsoplevelser.

Tag familien med på opdagelse, mød påskeharen, oplev kunst og kultur – eller nyd stemningen ved havet, i byen og i naturen.


Påske i Lemvig

28. marts – 6. april
Skulptur-oplevelsestur for voksne
Tag på en lærerig tur rundt til udvalgte skulpturer i Lemvig Midtby. Turen starter ved Iris på Kirketorvet og er ca. 2 km lang. Undervejs kan man scanne QR-koder og lære mere om kunst og historie.

28. marts – 4. april | i butikkernes åbningstid
Hopsi-skattejagt for børn
Gå på jagt efter Hopsi-påskeharer i byens butikker. Finder du dem alle, venter der en præmie. Turen kræver telefon til QR-koder.

28. marts – 6. april | kl. 06.00–00.00
Påske hos Match Padel Lemvig
Padelcentret, Fodboldgolf og Minigolf holder åbent hele påsken.
Se mere her: golfparklemvig.dk

28. marts – 6. april | kl. 10.00–17.00
Svømmehallen i Lemvig Idræts- og Kulturcenter
Svømmehallen holder ekstra åbent i påsken, så der er mulighed for en hyggelig tur i vandet for hele familien.

28. marts | kl. 12.00–15.00
Åbningsudstilling – Museet for Guldalderkunst
Fernisering på udstillingen Billeder fra heden. Gratis entré. Udstillingen kan opleves alle dage i påsken kl. 13.00–16.00.

29. marts | kl. 12.00
Smørrebrød og søndagskoncert – Stædet
Nyd smørrebrød, kaffe og koncert med John & Bjarne. Billet bookes på stædet.dk.

29. marts | kl. 14.00
Fernisering på Bovbjerg Fyr
Åbning af ny kunstudstilling på det ikoniske fyr med udsigt over Vesterhavet.

30.–31. marts & 1. april | kl. 09.30–12.30 og 13.00–16.00
Påske i Tante Andantes Hus
Totalteater om påskens fortælling samt kreative aktiviteter og leg for børn og familier. Billetter på tanteandante-lemvig.dk.

30. marts – 1. april | kl. 10.00–16.00
Kreativ påske på Lemvig Bibliotek
Gratis kreative aktiviteter hvor børn kan lave påskepynt som kyllinger, æg og harer.

30. marts – 1. april | kl. 10.00
Påske i Lemvig Kirke for familier
Hyggelige aktiviteter og fortællinger om påsken for hele familien.

30.–31. marts | kl. 10.00–15.00
Drop-in workshop hos Lope Keramik
Dekorer keramik med overføringsmærker og prøv kræfter med kreative teknikker.

30. marts | kl. 14.00–15.30
Smag på Lemvig – Lemvig Museum
Guidet byvandring med lokale smagsoplevelser og historier om byen. Billet: lemvigmuseum.dk.

31. marts | kl. 10.00–16.30
Togtur med påskeharen
Kør med Midtjyske Jernbaner og mød påskeharen Hopsi, som deler påskeæg ud til børnene. Se køreplan på mjba.dk.

31. marts | kl. 14.00–15.30
Kold krig i kommandobunkeren
Arrangement hvor man kan opleve historien om Den Kolde Krig i autentiske omgivelser.

31. marts | kl. 19.30
Fortælleaften i Heldum Kirke
Foredrag med Ruth Dein. Fri entré.

2. april | kl. 09.30
Gratis bio for børn – Den lille havfrue
Biografvisning for børn. Tilmelding på ltht.dk. Først til mølle.

1.–6. april | kl. 10.00–15.00
Jagten på Lemvigegnens historie – Lemvig Museum
Tag med på en spændende historiejagt på Lemvig Museum. Her kan både børn og voksne gå på opdagelse i museets fortællinger og løse opgaver undervejs.

1.–6. april | kl. 10.00–15.00
Jagten på Jens Søndergaards billeder – Jens Søndergaards Museum
En sjov billedejagt for både store og små, hvor man skal finde detaljer i kunstneren Jens Søndergaards værker og lære mere om hans kunst.

2. april | kl. 11.00–15.00
5 × Smagen af Lemvig
En hyggelig smagstur rundt i byen med fem forskellige drikkeoplevelser og live-musik undervejs. Billet: 100 kr. på ltht.dk.

2.–6. april | kl. 11.30–16.00
Påskesildebord – Restaurant Luna
Restaurant Luna serverer et stort påskesildebord med klassiske retter. Bord bestilles på info@restaurantluna.dk.

3. april | kl. 11.00–12.30
Mød en ægte havfrue
Se når havfruen svømmer ind i Lemvig Havn ved beddingen og fortæller om livet som havfrue. Kl. 11.45 er der mulighed for foto.

3. april | kl. 11.00–15.00
Havfrue-krea og badgeværksted
Lav kreative havfrueaktiviteter eller design din egen badge på Matastorvet.

3. april | kl. 12.30
LGF Dans på Matastorvet
Oplev lokale dansere give en energifyldt opvisning midt i byen.

4. april | kl. 10.00–13.00
Saunagus – Tangsø Wellness
Forkæl dig selv med en afslappende saunagus. Tilmelding på telefon 93 29 75 05.

4. april | kl. 17.00–00.00
Påskefest – Lemvig Idræts- og Kulturcenter
Festlig aften med påskemiddag og koncert med MD Duo. Billet via lemvigik.dk.


Påske i Thyborøn

28. marts – 5. april | i butikkernes åbningstid
Hopsi-skattejagt for børn
Find Hopsi-påskeharer i butikkerne i Thyborøn. Finder du dem alle, venter en præmie. Turen kræver telefon til QR-koder.

28. marts – 6. april | kl. 09.30–19.30
Snegleland og Haze Water – Wærket
Besøg Snegleland, Haze Water, Boldhallen og caféen på Wærket. Aktiviteter og hygge for hele familien.

28. marts – 21. april | forskellige afgangstider
Sælsafari og delfinsafari
Tag med på bådtur og se om du er heldig at spotte sæler eller delfiner. Billetter købes på jyllandsakvariet.dk.

28. & 29. marts samt 2. april
Østerssafari
Tag med ud i Limfjorden og fang østers, som bagefter tilberedes. En unik naturoplevelse med Jyllandsakvariet.

31. marts | kl. 10.00–16.30
Togtur med påskeharen
Kør med Midtjyske Jernbaner og mød Hopsi, som deler påskeæg ud til børnene. Se køreplan på mjba.dk.

31. marts | kl. 13.00–14.30
Rav-workshop – Jyllandsakvariet
Lav dit eget ravsmykke og lær om ravets historie. Gyldig indgangsbillet kræves.

31. marts | kl. 13.30
Rundvisning – Sea War Museum
Guidet rundvisning i museet. Kræver gyldig indgangsbillet.

31. marts | kl. 13.30
Rundvisning – Havets Hemmeligheder
Guidet tur blandt akvariets havdyr. Kræver gyldig indgangsbillet.

2. april | kl. 14.00–15.30
Ravsafari – Jyllandsakvariet
Tag med på ravsafari og lær hvordan du finder havets guld. 

3. april | kl. 18.00–20.00
“Haw”-buffet – Restaurant Bølgen
Fejr Langfredag med en stor havbuffet med lækkerier fra hav og fjord samt dessertbuffet.
Pris: 349 kr. pr. person. Børn under 12 år: 175 kr.
Book bord på telefon: 40 20 74 83


Lemvig & Thyborøn