Open By Night i Lemvig

Open By Night i Lemvig

Fra: 1. maj 09.30
Til: 1. maj 21.00

Open By Night – Social hvededag i Lemvig

Glæd dig til en stemningsfuld dag i Lemvig, hvor byen summer af liv, fællesskab og gode oplevelser for alle.

Butikkerne holder åbent helt til aften med masser af Open By Night-stemning, gode tilbud og inspiration – den perfekte anledning til en tur gennem byen.

Dagen markerer den tidligere Store Bededag, og vi samles om det, der betyder noget: fællesskab, hygge og de klassiske varme hveder. Rundt i byen kan du opleve både Social Walk og Social Run, børneaktiviteter, musik, mad og masser af liv i gaderne. Dagen rundes smukt af med aftensang i Lemvig Kirke.

Tag familie, venner eller naboen med – og vær med til en social dag, hvor Lemvig samles.

Social Run til Open By Night

Kom og vær med til en hyggelig Social Run i Lemvig!

Vi mødes på Kirketorvet kl. 16.30 og løber sammen i roligt tempo. Turen er ca. 5 km (pace 6–6:15), så alle kan være med – uanset niveau.

Efter løbet samles vi ved langbordene på Torvet, hvor der venter en lun hvede og en lækker goodiebag til alle deltagere. Goodiebagen er fyldt med gode sager fra bl.a. Sport24, Vejlby Klit Feriepark, Caviart, Sportigan, Matas og Columbus.

Det hele får du for kun 25 kr.

Vil du være med til et fedt og socialt arrangement under Open By Night?
👉 Køb din billet her: https://place2book.com/da/sw2/sales/s7mb3ynphz 

Program for hele dagen

09.30-21.00: Butikker holder længe åbent

10.00: Social Walk - Gåtur rundt om kirken for alle der har lyst til at deltage
Efter gåturen er der gratis varme hveder til alle deltagere
Sted: Borde er opstillet på Østergade

14.30-15.30: Kom og tegn én tegning og aflevér den i bytte for en varm hvede og saftevand. Alle tegninger bliver udstillet i Østergade 5. Sted: Bordene på Østergade. 

14.30-15.30: Kom og lav din egen badge i badgeværkstedet på Østergade. 10 kr. pr. stk.

15.00: Oplev LGF Dans på Matastorvet.

16.00-18.00: Ansigtsmaling ved Tante Andante på kirketorvet

16.00-18.00: Spejderaktiviteter med de Grønne spejdere

16.00-19.30: Hoppekirke på kirketorvet

16.30: Social Run, kræver tilmelding maks. 100 pladser, inkluderer en goodiebag pr. deltager - mødested ved kirketorvet, Varme hveder til deltagere fra kl. 17.00 ved langbord på Torvet, Lemvig

18.00-20.00: Madbod ved aktivitetshuset på kirketorvet

18.00 - 18.30 - 19.00 - 19.30: Kom op og oplev Lemvig fra oven i en tårntur i Kirketårnet

20.00: Aftensang i Lemvig Kirke

Lemvig by