Nisseløb i Lemvig
Nisseløb – en hyggelig dag for hele familien
Julen nærmer sig, og for mange er årets Nisseløb blevet en fast tradition – et sjovt og stemningsfuldt startskud på december. Uanset om I har deltaget før eller ej, er alle hjerteligt velkomne, når Lemvig og Omegns Motor Sport inviterer til Nisseløb søndag den 30. november 2025.
Start og slut
-
Start: Rednings-Ringen i Lemvig mellem kl. 10.00 og 13.00
Her står Anette og Peter klar med kaffe, småkager og en hyggelig børnekonkurrence med flotte præmier. -
Mål: Lemtorpskolen – et par timer efter start
Der vil være mulighed for at købe mad og drikke.
Hvad er Nisseløb?
Nisseløb er et sjovt og familievenligt billøb – uden fart og ræs. I kører rundt i jeres egen bil og løser opgaver på ruten, hvor både børn og voksne skal samarbejde. Spørgsmålene spænder fra politik og tv til lokalhistorie, og opgaverne kan være alt fra fodboldcrocket og “slå søm i” til ringridning i bil.
Mød julemanden på ruten
Julemanden kigger som regel forbi – og sidste år delte han slikposer ud. Rygterne siger, at han vender tilbage i år… og hans sæk plejer aldrig at være tom.
Flotte præmier
Lokale butikker og erhvervsdrivende støtter traditionen med en lang række præmier. Derfor kan det godt betale sig at gøre sig umage – præmierne uddeles til de bedst placerede hold.
Pris og tilmelding
Det koster kun 120 kr. pr. bil at deltage.
Læs mere og se årets sponsorliste på www.loms.dk.
Find nissehuerne frem, tag familie eller venner med – og vær med til en hyggelig dag fyldt med sjove opgaver, julestemning og fællesskab.
Lemvig og Omegns Motor Sport glæder sig til at se jer!