Vild, vildere med natur i have, hæk og hegn

Vild, vildere med natur i have, hæk og hegn

Fra: 11. juni 19.00
Til: 11. juni 21.00

DN Lemvigs Naturprisvinder 2024 Julietta Jensen inviterer til åben have på ejendommen Plund – stram struktur og vildskab side om side

Hvordan kan man invitere naturen og dens vildskab ind i haven – uden at give helt slip på struktur og overblik? Hvordan kan man skabe små magiske øjeblikke i hverdagen med summen af liv, blomstrende overraskelser og naturlige rum, der giver plads til både mennesker, blomster, insekter og fugleliv?

Julle og Poul-Erik deler deres overvejelser og erfaringer med, at give naturen mere plads på ejendommen Plund.

Med en kombination af små oplæg og rundtur i haven ser vi eksempler på, hvordan havens ”natur” og oplevelser bliver flere og mere mangfoldige.

Biolog Emil Grøn deltager og vil fortæller om, hvilke tilskudsmuligheder der er til at øge biodiversiteten og dermed gøre en positiv forskel for naturen for både små og store landejendomme.

Medbring et kaffekrus, så serverer værterne kaffe og hjemmebag i laden.

Tilmelding med email til: tikjoebolsen@gmail.com

Alle er velkomne.

Foto: © Danmarks Naturfredningsforening, Lemvig

Højbjergvej 48, 7620 Lemvig