Lemvig og Thyborøn går i fælles kamp for Børnecancerfonden
Fredag den 6. marts står Lemvig og Thyborøn skulder ved skulder i en fælles indsats for Børnecancerfonden. Nu inviterer vi områdets virksomheder med på holdet.
Lokalsamfundet bakker massivt op – Lemvig-Thyborøn, handel og Turisme, butikker, frivillige og Lemvig Gymnasium har allerede sat gang i aktiviteter, turneringer og indsamlinger. Men vi har brug for erhvervslivet, hvis vi for alvor skal rykke noget.
Derfor opfordrer vi alle virksomheder – store som små – til at give en donation og være med til at gøre en konkret forskel for børn med kræft og deres familier.
Det kan være et fast beløb, en donation pr. solgt vare, en medarbejderindsamling eller et sponsorbidrag. Alle bidrag tæller.
Når to byer kan gå sammen om én sag, kan vi også samle erhvervslivet om ét mål: at skabe håb.
Lad os vise, at vi ikke bare er stærke hver for sig – men stærkest sammen.
Støt op. Donér. Vær med på holdet den 6. marts. ⚽💛
Børnecancerfonden skaber bedre vilkår for danske børn og unge med kræft - ved at finansiere børnekræftforskning, oplyse om børnekræft og støtte børn og unge med kræft og deres familier med bl.a. psykologhjælp og rekreationsophold.