Teaterforestilling med Bendo Schmidt

Teaterforestilling med Bendo Schmidt

Fra: 27. juni 19.00
Til: 27. juni 21.00

Teaterforestilling - festens gave af Teater Katu

Få en uforglemmelig oplevelse på museet når den grønlandske skuespiller folder sig ud med trommerytmer, -dans og - sang

Festens gave er et grønlandsk danseteater om, hvordan festens hellige gave - trommerytmen, trommesangen og trommedansen - kom til menneskene, Inuit. Teater Katu står bag forestillingen med den kendte grønlandske skuespillerinde Bendo Schmidt med musik komponeret af den grønlandske kunstner Kunngi Frederik Kristensen.

Bendo Schmidt skriver om udstillingen "I min teaterforestilling Festens gave føler jeg et stort ansvar for at præsentere mine forfædres livsanskuelser, deres tro og højt udviklede fortælle- og fremstillingskunst. Kort sagt: Inuit's kulturarv."

Forestilingen vises i forbindelse med museets udstilling Hans Lynge - Lidenskab skal der til (22. juni-14. december 2025).

Teaterforestillingen er inspireret af Knud Rasmussens bog (1929): Festens gave, der indeholder en samling af inuitiske sagn og eventyr fra Alaska, som polarforskeren Knud Rasmussen indsamlede under den 5. Thule-ekspedition.

Entré
Kr. 125,-.


Foto: ©  Alexander Bank Petersen
Museet for Religiøs Kunst, Strandvejen 13, 7620 Lemvig