
Kulturnat i Lemvig 2025
✨🌙 Kulturnat Lemvig 2025 – Ord & Stjerner 📖⭐️
Tirsdag d. 14. oktober kl. 18.00–21.00
Glæd dig til en magisk aften i Lemvig, når byen forvandles til et levende univers af ord, lys, musik og stjerner.
Årets tema “Ord & Stjerner” er inspireret af Thøger Larsens 150-års jubilæum og fylder byens gader, museer og kulturhuse med fortællinger, kreativitet og stemningsfulde oplevelser.
Oplevelser i løbet af aftenen
🔸 Ildshow på himlen – Ida, Jonas og Valdemar jonglerer med ild og tænder aftenen med et spektakulært show.
🔸 Sang & sømandsliv – Lemvig Shantykor og Lemvig Træskibslaug inviterer indenfor med shanties og fortællinger fra de store sejlskibe.
🔸 Åbent hus i Odd Fellow-bygningen – oplev logernes smukke lokaler og hør om Odd Fellow-ordenens historie.
🔸 Klimatorium – hør om satellitter, gå på bogstavjagt, prøv lyttebingo og nyd en kop kaffe på kanden.
🔸 Valgmenighedskirken – oplev stjernestundsfortællinger, musik, aftengudstjeneste og folkedans.
🔸 Kunst & musik – nyd værker af Lene Abildgaard Knudsen og Ane Wöhlk, og musik med OMG (Old Men with Guitars).
🔸 Kystdirektoratets fartøj EKKO – kom ombord og lær om kystsikring, søopmåling og klimatilpasning.
🔸 Museet for Religiøs Kunst – oplev korte oplæg om Hans Lynges grønlandske kunst og de sagn, der inspirerede ham.
🔸 Tante Andantes Hus – syng med Pippi og Thøger, spis fødselsdagskage og oplev forestilling for børn.
🔸 Biblioteket – stjernedrys på hele biblioteket med krea-aktiviteter, fotos og koncert med Børn to be Wild.
🔸 Arkivet – se historiske fotos med “star quality” i udstillingen Stjernego’e billeder fra arkivet.
🔸 Biohusets Billedskole – lav dit eget kalejdoskop med lys, ord og stjerner i Kalejdoskopiske drømme.
🔸 Ung Lemvig – nyd bålhygge, varm kakao og sjove aktiviteter under stjernehimlen.
🔸 Lemvig Museum – gå på stjernejagt med lommelygte, find lysende ord og lav dit eget lille digt.
🔸 Den gamle Toldbod – prøv den enkle leg “Find dyr i Guldaldermalerierne” for både børn og voksne.
🔸 Gågaden – mød Dansk Husflid Lemvig til Lidt af hvert med knust porcelæn, ordbroderi og stjernedrys.
🔸 Lemvig Kirke – kig på stjerner fra kirketårnet, følg den lysende stjernevej og lyt til musik og tekster om universet.
🔸 Vægterne i gaderne – Lemvig Kjøbstads Vægterlaug viser vej med sang og lanterner i aftenmørket.