Strik til chaufføren

Strik til chaufføren

Fra: 7. februar 09.30
Til: 7. februar 16.00

Besøg bogbussen på Håndarbejdsfestivalen i Gudum

Håndarbejde og kunsthåndværk er i fokus, når Håndarbejdsfestivalen i Gudum igen finder sted den 7.-8. februar. Her mødes kunsthåndværkere og hobbyfolk med håndarbejdsentusiaster fra hele landsdelen, som lægger vejen forbi Sognehuset.

Som noget nyt kører vi bogbussen til Gudum, og har fyldt den godt op med alle de bøger, vi har kunnet finde om strikning, broderi, hækling, smykkefremstilling, trædrejning, filtning og keramik.

Så kom ud i bussen og lån, kig eller bliv oprettet som låner – og strik også gerne et par pinde på det halstørklæde, chaufføren Bjarne virkelig godt kunne bruge til de kolde vinterdage i bussen.

Vi er med om lørdagen.

Entré
Gratis i bussen – Entré til festivalen.

Foto: ©  Lemvig Bibliotek

Gudum Sognehus, Toftevej 19, 7620 Lemvig