Valentinskoncert
Trioen Nygang blev dannet i sommeren 2024 af guitarist og komponist Jeppe Cornelius Thejsen, bassist Thomas Sejthen og trommeslager Chris Falkenberg. Vi er netop nu i gang med at indspille vores debutalbum, som vi planlægger at udgive i efteråret 2025. Siden vores opstart har vi spillet en række koncerter, bl.a. på Café Støj i Aarhus og ved en stemningsfuld kirkekoncert.
Musikken bevæger sig i et melodisk og drømmende univers med elementer fra især jazz, men også folk, rock og elektronisk musik. Improvisation spiller en væsentlig rolle i musikken, og vores udtryk veksler mellem det rolige og eftertænksomme og det mere rytmisk energiske – altid med fokus på intensitet og nærvær i sammenspillet. Vi er alle konservatorieuddannede og har spillet og udgivet musik i en bred vifte af sammenhænge gennem årene – inden for både jazz, folk, rock og eksperimenterende musik.
Pris
Kr. 50,-.