Foredrag: Maritime forlis og sagn med Kim Schmidt - Havets hemmeligheder

Foredrag: Maritime forlis og sagn med Kim Schmidt - Havets hemmeligheder

Fra: 26. oktober 16.00
Til: 26. oktober 18.00

Kom med til et spændende foredrag i marinarkæologiens tegn, når Kim Schmidt fra Undervandsgruppen besøger Havets Hemmeligheder.

Kim fortæller om dramatiske forlis på Vestkysten, som Undervandsgruppen har undersøgt og udgravet gennem årene – blandt andet om Louisiana (Dukkeskibet), hvor dykkerne mistede flere hundrede tusinde kroner, og om de 1.400 engelske søfolk, der druknede juleaften i 1811.

Du hører også om ubådsfund, heriblandt U20, der fik USA til at gå ind i 1. verdenskrig, og om sagn og skrøner – som den sagnomspundne guldskat i Stilling Sø og en tysk natjager i Hald Sø, som Undervandsgruppen har eftersøgt.

Efter pausen tager Kim os med til Læsø, hvor gruppen har gjort en række bemærkelsesværdige fund: blandt andet gamle øl, et 1600-tals vrag og Danmarks ældste træ, der har været udsat for ild – hele 10.000 år gammelt.
Han fortæller også om fundet af linjeskibet Printz Frederick, som forliste ved Kobbergrunden, og om de efterfølgende udfordringer på Læsø, hvor 600 ekstra mænd skulle indkvarteres – noget, man stadig kan aflæse i kirkebøgerne.

Foredraget suppleres med billeder og video, der giver et unikt indblik i arbejdet under havets overflade.

Pris: 60 kr.
Årskort: Gratis adgang
Halv pris på dagen, hvis du har billet til museet samme dag

Vand, øl, kaffe og kage kan købes i caféen før foredraget og i pausen.
Museerne er åbne kl. 10–16 (lukket under og efter foredraget).

Se mere på https://www.seawarmuseum.dk/

Sea War Museum, Jutland samarbejder med Undervandgruppen Aps om foredraget.

Havets Hemmeligheder, Kystcentervej 3, 7680 Thyborøn