Indvielse af Danmarks første batteritog sammen med Kongen
Du er inviteret – og det er Kongen også!
Midtjyske Jernbaner står foran en historisk dag, og den vil vi gerne fejre sammen med jer!
Fredag den 19. december 2025 indvier vi officielt Danmarks første batteritog – og alle er inviteret til at være med. Klokken 10.30 ankommer H.M. Kongen til Holstebro Station for at køre med batteritog til Lemvig, hvor han kører det røde bånd over for at markere indvielsen af Danmarks første batteritog.
Der er mange gode grunde til at fejre dagen:
- Syv nye batteritog sættes i drift
- Tre nye ladeanlæg, de første af deres slags i Danmark
- En omfattende sporfornyelse og opgradering af strækningen mellem Skjern og Holstebro, som Banedanmark afsluttede denne sommer
- Og ikke mindst en hyldest til de ikoniske Y-tog, der i mere end 40 år har været en elsket del af VLTJ/Midtjyske Jernbaners historie
Vi arbejder lige nu på det endelige program for dagen – men én ting er sikkert:
Det bliver julehyggeligt, festligt og fyldt med nostalgi, når fortid og fremtid mødes på skinnerne.
Sæt kryds i kalenderen – og glæd dig til at være med til en helt særlig begivenhed.
Her kan du se den videohilsen, vi har sendt til Kongen.
https://mjba.dk/vi-indvier-danmarks-foerste-batteritog-baade-du-og-kongen-er-inviteret/