Borgermøde: Hvordan sikrer vi Lemvig mod fremtidens klima?

Borgermøde: Hvordan sikrer vi Lemvig mod fremtidens klima?

Fra: 9. april 17.00
Til: 9. april 20.00

Invitation til borgermøde: Hvordan sikrer vi Lemvig mod fremtidens klima?

Klimaforandringerne mærkes i stigende grad lokalt – men hvordan påvirker de Lemvig Kommune, og hvad er vigtigst at beskytte i fremtiden?

Klimatorium og Lemvig Kommune inviterer borgere, foreninger og lokale aktører til borgermøde og workshop om klimatilpasning onsdag den 9. april 2026 kl. 17.00–20.00 i Klimatorium, Havnen 8, 7620 Lemvig.

På mødet deler vi viden om de klimarisici, vi står overfor, og om de løsninger, der kan være med til at beskytte vores byer, landområder og infrastruktur. Men mødet handler ikke kun om information – det handler også om dialog.

Vi vil gerne høre dine erfaringer, bekymringer og idéer. Sammen sætter vi fokus på, hvilke værdier der er vigtigst at beskytte i kommunen, hvor de største lokale risici opleves, og hvilke indsatser der bør prioriteres først.

Dine input bliver samlet og indgår i det videre arbejde med at udvikle og opdatere Lemvig Kommunes klimatilpasningsplan.

Uanset om du bor tæt på kysten, midt i byen eller på landet, er din viden om lokalområdet vigtig. Vi håber derfor, at du vil være med til at bidrage til samtalen om, hvordan vi sammen kan ruste Lemvig Kommune til fremtidens klima.

Det er gratis at deltage, og aftensmad er inkluderet.

Havnen 8, 7620 Lemvig