Delfinsafari med Jyllandsakvariet i Påsken 24/3

Delfinsafari med Jyllandsakvariet i Påsken

Fra: 24. marts 15:00
Til: 24. marts 16:30

På delfinsafari i Limfjorden

I Thyborøn Kanal, hvor stimer af sild og andre fisk er en god fødekilde, er der rigtig gode chancer for at se delfiner med egne øjne

Tag med på bådtur og oplev den unikke natur ved udmundingen af Limfjorden. Vores erfarne guide sejler dig ud i Thyborøn Kanal, hvor Vesterhavet og Limfjorden mødes. Kanalen er den adgang til fjorden, som mange fisk søger - og delfinerne følger med.

Delfinerne er blot nogle af de dyr, der lever i denne del af Limfjorden. En stor koloni af sæler og et rigt fugleliv er også dagligdagen på de vestlige sandbanker. Tag med ud i et helt specielt naturområde og oplev det unikke dyreliv.

Praktisk info

Mødested: Havnegade 5C, 7680 Thyborøn
Varighed: Ca. 1,5 time. Mødetid ved båden 10 min. før afgang
Pris: 319 kr pr. voksen, 289 kr. pr. barn under 13 år, 249 kr. pr barn 0-2 år
Små børn: Vi har redningsveste til børn fra 1 år og op, men kan desværre ikke sejle med børn yngre uden foregående aftale. Kontakt os for at aftale nærmere
Hunde: Der kan ikke medbringes hunde på denne tur
Påklædning: Påklædning er årstidsafhængig. Vi anbefaler, at man bærer vind-/vandtæt tøj. Husk det er køligere ude på vandet, end det er på land.
Båden: Båden er en åben motorbåd, der sikrer passagererne det bedste udsyn under turen.

Delfinernes adfærd

Vi har gennem de seneste år lært delfinernes adfærd bedre at kende - og ligeledes har de lært vores safaribåde at kende. Og selvom man ikke skal stille sit ur efter delfinerne, så er der ofte et mønster i, hvornår de dukker op i kanalen. Nogle dage er vi heldige med, at de er i nærheden fra morgen til aften. Andre dage ser vi dem kun sporadisk. Og få dage sker det, at vi slet ikke ser dem. Vi ser delfiner på 90% af vores delfinsafarier, og det er ret vildt at kunne sige her i Danmark.

Sandsynligheden for at se delfiner i Thyborøn Kanal er størst sidst på dagen eller tidligt om morgenen. Derfor er det på de tider af dagen, at vi har sat turene i vores bookingkalender. Vi vil nemlig gerne øge din sandsynlighed for også at opleve delfinerne. Hvis du vil have en skøn sejltur i løbet af dagen, anbefaler vi istedet en sælsafari. Med så stor en sælkoloni, som lever her, er sandsynligheden for at se sæler lige stor, om det er morgen eller aften. Vi har igennem 5 år set sæler på 100% af vores sælture.

Vi giver ikke delfingaranti på turen. Dyrene er vilde dyr, der selv bestemmer, hvor og hvornår de vil være her. Vi garanterer derimod en dejlig sejltur med masser af spændende fortællinger om dyrene og området. Turen foregår på dyrenes præmisser. Alles sikkerhed - både dyrenes og vores egen - er førsteprioritet ombord.

 

Book billet her:
jyllandsakvariet.dk/da/ture/turkalender/?type=delfinsafari&event_dates=200

Havnegade 5C, 7680 Thyborøn